Klak Tik

”Speak Klak Tik the rain said and I understood”

Ifølge danske Søren Bonke har regnen sit eget sprog, kaldet Klak Tik. Og for enhver musikelsker med hang til noget udfordrende og ekstraordinært vil bandet Klak Tik’s musikalske sprog udfolde sig som perler på en snor og efter endt de 58 minutter og 22 sekunders spilletid på ’Must We Find A Winner’, lade lytteren ønske at der var endnu mere. Søren Bonke, bosat i London på 10. år, er ikke nogen helt almindelig musiker med almindelige evner. De fleste instrumenter på pladen, herunder guitarer, brass, cello, violin, tangenter, trommer og blæsere er indspillet af ham selv, såvel som han også selvstændigt har produceret og mixet ’Must We Find A Winner’.

Og det er tårnhøje ambitioner Søren Bonke udviser på Klak Tik’s første album, som blandt andet har modtaget 9 ud af 10 i det engelske musik magasin NME.

Live består Klak Tik af hele 8 personer og de spiller på livet løs på den engelske musikscene, hvor deres musik er begyndt at give genlyd i byen og i medierne.

I Danmark har Klak Tik optrådt ved enkelte lejligheder som support til Chimes & Bells og er musikalsk relaterede til Choir Of Young Believers. Hvor COYB’s musik lader lytteren se lyset fra første tone, åbner Klak Tik’s univers sig gradvist for lytteren og appellerer til fans af det ældste Radiohead, Sufjan Stevens såvel som fans af sjælefrænderne i COYB åbenlyst vil kunne finde glæde ved Klak Tik’s stort orkestrerede landskaber og klare vokaler. Klak Tik’s sange er selvstændige værker som er lavet efter hver deres opskrift. Kompositionerne strækker sig fra 1:27 til over 7 minutters længde, alt efter hvor lang tid Klak Tik skal bruge på at finde ind til kernen, jage bæstet, eller udleve sangens liv.

Ved siden af sin musik til Klak Tik, som i skrivende stund allerede er i gang med at lave deres andet album, komponerer Søren Bonke under navnet Sorenious Bonk musik til film. I 2010 vandt han således prisen for ”Best Soundtrack” til British Animation Awards for musikken til filmen The Black Dog’s Progress, såvel som han i 2009 vandt en pris for ”Bedste Sound Design” til det hjemlige True Awards, for musik til en reklamefilm for Læger Uden Grænser. Og med debutalbummet tager Klak Tik et første, men stort skridt ind på den musikalske scene.

'The delightfully named Soren Bonke, [...] has released an album for which ‘delightful’ is too faint a signifier of praise'

9/10 NME 

Download hi-res pressefotos her:

  

Læs mere om Klak Tik her:

www.klaktik.blogspot.com

  

Albums

Must We Find A Winner
2011