Orka
ORKA blev dannet omkring juletid 2005 på grundlæggeren Jens L. Thomsens familiegård i den lille bygd Innan Glyvur på Færøerne. I juleferien byggede medlemmerne deres egne instrumenter af power tools og diverse landbrugsudstyr—og inden længe rejste bandet ud i verden på turné med deres unikke instrumenter. Debut albummet ”Livandi Oyða” udkom i 2007, og medførte samarbejder med bl.a. Oktopus (Dälek) og Third Eye Foundation.
”Jeg vidste ikke at der fandtes en ting som kommerciel avantgarde”, var der en anmelder der skrev om ORKA. ORKAs musik er eksperimenterende, innovativ, men stadig ganske catchy. Skarpe, electro-inspirerede beats med et mørkt og manisk lag fra de forskellige instrumenter toppet med den kraftfyldte vokal der synger alle ordene på hjemlandets sprog. Det er ORKA. Det musikalske univers ORKA fremmaner er unikt og lyder ikke som noget andet. Tætteste sammenligning må nærmest være pionéerne i Einstürzende Neubauten, men den sammenligning slår heller ikke helt til.
Siden debuten har ORKA turneret Europa tyndt, og albummet er blevet licenseret til selskaber i Skandinavien, Tyskland, Frankrig, BeNeLux, Italien og Japan. Udover det har kendte navne som Eivør Pálsdottir, Teitur, Anna Katrin Egilstrød (Valravn) og Yann Tiersen medvirket i live sammenhæng med ORKA.
I 2009 blev bandet sågar nomineret til Nordisk Råds Musikpris og spillede også på Roskilde Festival samme år. DR lavede også et 30 minutters TV-program om ORKA i deres ”Langt Ude” serie, der fulgte bandet på Færøerne mens de bygger deres særegne instrumenter og på deres lydoptagelser i naturen, på værksteder, fabrikker og andre aparte steder.
Nu er ORKA klar med deres 2. album ”Óró”, der er indspillet i et nedlagt saltlager på havnen i Torshavn.
”Óró” er produceret af Jens L. Thomsen og Ólavur Jákupsson, og co-produceret af Oktopus. Mixet i Medley Studios.
Se mere om Orka her:
Albums
Livandi Oyda
|
Óró
|



