Tue West
IKKE REGULERE MERE
“Målsætningen må være at bidrage med noget anderledes til den dansksprogede musikscene, samtidig med at være nærværende og iørefaldende. Og følelsen af at lave noget anderledes må ikke komme i anden række, så den hårfine balancegang må skam gerne koste scenetid, publikum eller en tur i glemmekrogen.”
Med den målsætning i baghovedet kommer der stadig forholdsvis traditionelle sange ud af Tue West. Så det skal nok nærmere forstås som en slags sorteringsapparat. De sange der kan finde en plads på en tom stol i det uendelig crowdede og store lokale som sangskriveren selv ser for sig, de finder vej til albummet.
Og de sange som er stærke nok til at klare sig selv, bliver ikke glemt og måske kaldt ind, hvis en anderledes lydidé popper op. Og teksterne skal ku stå alene , som et bærende element til helheden og stemningen og ikke lægges oveni , som det tynde øl.
De karrieremæssige ambitioner er forduftet og energien bliver lagt i enkeltstående projekter, så som et album eller et nyt band. Det at være artist er ikke et projekt i sig selv, men ligger til grund for de projekter der når overfladen. Om disse projekter så ender med at blive et seriøst bidrag til den flagrende musikindustri, det må tiden vise.
En sang og et stykke musik bliver ofte bedst, når der ikke er tænkt for meget over det inden det bliver til. Og det samme gælder en god tekst. Tanker og billeder er ofte mest interressante, hvis de bliver skrevet ned før de bliver drøftet og diskuteret til døde.. Så de spontane ideer er i fokus og legesygen og den retningsløse energi er i højsædet på dette første Tue West udspil uden et majorlabel/internationalt pladeselskab i ryggen.
Albummet er produceret og fulgt til dørs af Tue West selv, der har samarbejdet tæt med tegneren og kunstneren Rasmus Sørensen., der både supplerer med musikalske og visuelle inputs og ideer. Albummet er mixet af Mads Nørgaard , Tue West og Rasmus Sørensen
Fire til gulvet, electro og plastikfunk møder acoustic, socialrealistiske tekster, tristesser, opråb og spontane tanker. Dette er på programmet på det femte studiealbum fra den dansksprogede sangskriver.
Førstesinglen “Vi lægger ingenting i dage” udkom d. 5 september og har siden roteret på både P3 og P4, samt på diverse lokalradioer.
Albummet “IKKE REGULERE MERE” udkommer d. 7 november.
Albums på VME
Ikke Regulere Mere |
Andre albums
Tue West (Universal) - 2003
Meldingen Kommer (Universal) - 2005
Vi Er Nået Hertil (EMI) - 2008
Lige Ved Og Næsten (EMI) - 2010


